Din pinstatistik

Forstå tallene

En pin er en blanding af kunst og videnskab. Mange dataelementer udgør tilsammen en pin, der er nyttig for brugerne og din forretning. Din pinstatistik giver et hurtigt overblik, så du kan måle effekten af de pins, du har oprettet. Du finder pinstatistik for alle pins i din profil.

Hvor ofte din pin er blevet vist på Pinterest

Dette er det antal visninger, du har, eller hvor mange gange den pin, du har oprettet, er blevet vist på Pinterest. Selvom du kun opretter din pin én gang, vises den mange gange på Pinterest, og det er det, dette tal illustrerer. Få flere oplysninger om, hvordan Pinterest fungerer.

Interaktioner i alt

Pins kan være interessante for pinnere af forskellige grunde, men dette tal giver dig hele billedet. Hver gang nogen trykker på din pin for at se nærmere på den, klikker videre til dit website eller gemmer din pin, går antallet af interaktioner op. Interaktioner i alt er en nyttig indikation af, hvor stor interesse for din pin, folk udviser.

Inspirer pinnere til at interagere med dine idéer ved at gøre dine pins smukke, nyttige og handlingsrettede. Vi har en vejledning, der fortæller, hvordan du gør det.

Pins i fuld størrelse
på pin analytics i fuld størrelse

 

Når nogen trykker på din pin for at se nærmere på den, ved du, at du har fanget deres opmærksomhed, og at de er nysgerrige efter at få mere at vide. Antallet af visninger af pins i fuld størrelse er en indikator for, at folk overvejer at gøre mere ved din idé.

Du kan blandt andet opnå flere visninger i fuld størrelse ved at oprette pins med interessante billeder og detaljerede beskrivelser. Få mere at vide om, hvordan du opretter pins, der gør engagementet større.

Antal klik
på pin analytics antal klik

 

Folk besøger dit website, når de er nysgerrige efter at få mere at vide om det, du tilbyder. Hvis dit mål er øget trafik, kan du bruge dette tal til at se, hvor mange gange nogen, der har set din pin, har klikket videre til dit website.

Pinbilleder med flere produkter har tendens til at øge trafikken, fordi de henvender sig til folk med forskellige præferencer og pirrer nysgerrigheden. Læs mere om, hvordan du skaber pins, der giver flere klik.

Gemte
på pin analytics gemte

 

Når din pin bliver gemt, ved du, at du har skabt spændende indhold, som folk har til hensigt at vende tilbage til og gøre mere ved senere.

Og hver gang nogen gemmer din pin, ser personens følgere den også. Når din pin gemmes flere gange, øger det antallet af dine visninger. Jo længere tid dit indhold er på Pinterest, des flere gange gemmes den, så du når ud til flere og flere pinnere uden nogensinde at gøre mere ved din pin.

Pins, der viser produkter i naturlige omgivelser, for eksempel en lampe i en dagligstue, inspirerer folk til at lægge samme planer og gemme din pin. Læs mere om, hvordan du skaber pins, som pinnere gerne vil gemme.