ELLE Germany

Mere trafik og en begejstret målgruppe

Som en del af det globale ELLE-brand er ELLE Germany en af de største modeudgivere i Tyskland, hvor de dækker alt inden for skønhed, mode og livsstil for deres tyske publikum. ELLE Online ønskede at skaffe mere trafik til deres website, øge kendskabet til brandet og opnå mere interaktion med deres indhold.

Implementering af Gem-knappen

ELLE Germany tilføjede Gem-knappen på deres web- og mobilsites for at gøre det lettere for besøgende at gemme deres yndlingsartikler (hvilket fører til mere opmærksomhed om brandet, yderligere gemte pins og mere henvisningstrafik tilbage til websitet). Udbyttet har været kolossalt: I den første måned efter Gem-knappen blev implementeret, blev der gemt tre gange så mange pins fra elle.de, og tallet er bare blevet ved med at vokse siden.

4000 %
flere klik
1000 %
flere repins
3 x
så mange gemte pins om måneden
Susanna Riethmüller
Digital Director, ELLE Germany
“Efter at vi besluttede at give Pinterest et skud og efterfølgende implementerede en række optimeringsstrategier, har vores engagement for alvor givet bonus. I dag er Pinterest vores næststørste kilde til social henvisningstrafik.”
Promovering af Pinterest-profilen

Efter at have afpudset deres profil lancerede ELLE Germany en målrettet kampagne for at promovere deres tilstedeværelse på Pinterest. De designede bannere med teksten "Følg os på Pinterest" og placerede dem i sidepanelet og nederst i artiklerne på deres website. De skrev også en artikel om deres nye Pinterest-profil og gik på Facebook og Twitter for at skabe opmærksomhed om deres pins.

"Vi startede vores kampagne for adskillige måneder siden, og den har stadig fart på. Vi ser kontinuerligt et særdeles positivt engagement i vores Pins på profilen", fortæller Teresa Strohm, Social Media Editor hos ELLE Germany.

Giv Pinterest-brugerne det, de vil have
  • Gem pins hver dag: Ved at tilføje pins stort set hver eneste dag præsenterer ELLE Germany regelmæssigt deres bedste og nyeste indhold for brugerne – og opretholder opmærksomheden om brandet undervejs.
  • Opret veldesignede pins: Ikke alene bruger ELLE Germany stilfuld fotografering til at fremhæve deres redaktionelle indhold; de følger også de optimale løsninger for kreative pins ved at designe dem i lodret format med overlejret tekst, så de fanger folks umiddelbare opmærksomhed. Alt andet lige er der flere, der gemmer og synes om artikler, når de promoveres via lodrette pins.
  • Fokuser på markedets foretrukne temaer: Pinterest Analytics har givet ELLE Germany indblik i, hvad deres målgruppe synes bedst om – f.eks. skønhedstip og -produkter samt pins om opskrifter og madtrends. De gemmer kontinuerligt pins, der afspejler målgruppens smag, og magasinets redaktion henter jævnligt inspiration til årstiden og skønhedstrends ind fra Pinterest ved at integrere pins på websitet.
En stilfuld succeshistorie
  • 4.000 % stigning i klikraten til websitet
  • 1.000 % flere repins
  • 3x så mange gemte pins fra websitet pr. måned
  • I dag er Pinterest ELLE Germanys næststørste leverandør af social trafik
Forslag fra ELLE Germany
  • Promover din Pinterest-profil i marketingkampagner på dit website
  • Implementer Gem-knappen, så det bliver lettere at gemme relevant indhold fra dit website
  • Brug lodrette pins til at fange opmærksomhed og inspirere til flere klik
  • Brug indsigt fra Pinterest Analytics til at målrette dine pinstrategier
  • Brug Pinterest som kilde til dine redaktionelle artikler, og integrer pinwidgets