Caribou Coffee

Lav kaffe på Pinterest

Caribou Coffee er den næststørste forhandler af specialkaffe og espresso i USA. Ud over de håndbryggede drikkevarer serverer Caribou inspiration, så kunderne kan klare sig igennem dagen. Caribou begyndte at bruge Pinterest for at give kunderne opslagstavler med pins, der var værd at holde sig vågne for. De delte mindeværdige citater, inspirerende billeder, deres foretrukne smagskombinationer og fantastiske pins nøje udvalgt fra andre pinnere. 

Caribou ønskede imidlertid også at lade sig inspirere af kunderne, så som forberedelse til lanceringen af deres nyeste kaffe, Real Inspiration Blend, bad de deres Pinterest-følgere om hjælp. Pinnerne tilføjede inspirerende billeder med hashtagget #InspireCaribou på Pinterest, og Caribou kiggede de mange pins igennem for at afkode, hvordan den nye blend skulle være – noter af mango fra et billede af tropisk regnskov, en snert af røg og skumfidus fra et billede af venner omkring et lejrbål, silkeblødhed fra et billede af piblende vand over småsten. Slutresultatet blev en duftende blend af latinamerikanske og søde etiopiske bønner med noter af frugt og vin i hver eneste kop.

"Vi kunne aldrig have forestillet os, hvor meget input, entusiasme og sjov vi fik ud af at samarbejde med vores fans om at udvikle Real Inspiration Blend. Deltagelsen og begejstringen var langt større, end vi havde turdet håbe på", fortæller Michele Vig, Vice President of Marketing.

Michele Vig
Vice President of Marketing, Caribou Coffee
“Ud fra det vi ser på Pinterest, kommer vi i tanke om mange ting, vi allerede ved om vores kunder: Vores kunder er kreative, har en bred vifte af hobbyer og lever spændende, dynamiske liv. Vi er så heldige og samtidig begejstrede for at være en del af deres oplevelser i vores kaffebarer og på Pinterest.”
En enorm lancering

Caribou afslørede sin Real Inspiration Blend med en femetagers, interaktiv "levende Pinterest-opslagstavle" i Mall of America. Fans lagde fotos op på Twitter og Instagram med hashtagget #CaribouInspires, og de blev så vist i realtid på gigantiske storskærme.

Ud over den interaktive udstilling producerede Caribou en komplet integreret marketingkampagne, der bl.a. indeholdt en casestudyvideo af, hvordan den levende Pinterest-opslagstavle blev skabt, en særlig Pinterest-opslagstavle, der fortalte fans, hvordan blenden blev udviklet, et medieevent, hvor en ristemester forklarede lokale medier, hvor den nye kaffe kom fra, annoncer i trykte medier for at skaffe mere trafik til CaribouInspires.com, og indlæg på sociale medier for at skabe kontakt til fans på Facebook, Instagram og Twitter. 

Kampagnen blev en enorm succes og opnåede over 11 millioner medieeksponeringer, en klikrate på Facebook, der var 73 % højere end branchegennemsnittet, og en engagementsrate på Twitter, der var dobbelt så stor som branchegennemsnittet.

Kom tættere på kunderne

I dag bruger Caribou Pinterest til at få indblik i, hvad kunderne interesserer sig for, så de kan målrette fremtidige kampagner bedre. De har f.eks. lanceret et sommersmageprogram, der foregår udendørs, fordi mange kunder foretrækker udelivet. De har også udviklet et bæredygtighedsprogram, der hedder "Grums til din grund", hvor kunder kan få gratis kaffegrums fra Caribou-butikker og bruge det som jordforbedring hjemme i deres haver. 

"Ud fra det vi ser på Pinterest, kommer vi i tanke om mange ting, vi allerede ved om vores kunder: Vores kunder er kreative, har en bred vifte af hobbyer og lever spændende, dynamiske liv. Vi er både heldige og begejstrede for at være en del af deres oplevelser i vores kaffebarer og på Pinterest", siger Vig.

Forslag fra Caribou Coffee
  • Brug Pinterest til at få idéer til nye produkter fra dine mest loyale fans
  • Opret opslagstavler, der fortæller en historie gennem omhyggeligt placerede pins
  • Brug Pinterest Analytics til at få indblik i, hvad dine følgere kan lide
Detaljer

Mål
Engagement

Områder
Nordamerika

Brancher
Restauranter

Anvendte produkter
Pinterest Analytics