Allrecipes

Få mere trafik med Gem-knappen

Allrecipes er verdens største digitale madbrand og når ud til et digitalt fællesskab i hele verden bestående af 30 millioner ambitiøse hjemmekokke, som finder og deler inspiration til mad i hverdagen. Allrecipes gør det nemt for hjemmekokke at være sammen om fælles madoplevelser. I tiden op til den travle helligdag ville Allrecipes sikre sig, at de var det første sted, folk ville besøge, når de planlagde et måltid. De tilføjede Gem-knappen på alle opskriftssider efter at have konstateret en stor stigning i antallet af besøg fra folk på Pinterest. De designede også en ny sideskabelon, hvor Gem-knappen er placeret lige over folden ved siden af opskriftsbilleder og -videoer, hvilket gjorde det ekstremt let for medlemmer af fællesskabet at dele opskrifter.

Allrecipes opnåede fantastiske resultater. I løbet af tre måneder blev der gemt mere end 50.000 opskrifter, hvilket gav 139 millioner Pinterest-eksponeringer, mens klik på Allrecipes’ Pinterest-indhold steg mere end 900 %.

"Efter vi tilføjede Gem-knappen på vores website, har vi oplevet en markant stigning i det antal opskrifter og videoer, der deles hver dag, og en dramatisk stigning i det antal sociale henvisninger, som Allrecipes modtager hver dag fra Pinterest", udtaler Esmee Williams, VP of Brand Marketing hos Allrecipes. "Det gør det nemmere at finde vores indhold og får fællesskabet til at vokse".

"Det, at indhold kan gemmes som pins, fastholder Allrecipes-fællesskabets fokus på vores brand. Vores brug af Gem-knapper og Pinterest-fokuserede e-mails tilskynder vores fællesskab til at udbrede vores indhold og hjælper det med at nå en større målgruppe. Desuden skifter vi taktik hver uge for at sikre, at emnerne passer til årstiden".

Esmee Williams
VP of Brand Marketing, Allrecipes
“Vi gennemgår relevant og tidsmæssigt passende indhold for at fremme en dialog om madlavning. Vi opnår en afsmittende effekt mellem Pinterest, allrecipes.com og e-mailmarketing og skaber dermed en transparent oplevelse, som sætter os i stand til at komme i tættere kontakt med vores nuværende fællesskab og nå ud til nye målgrupper.”
Brug af e-mailmarketing til at øge antal pins

De meget positive resultater, som Allrecipes opnåede ved at tilføje Gem-knappen på deres website, fik virksomheden til at indse, at fællesskabets medlemmer var begejstrede for at dele deres madinspiration. De forenklede deling ved at omtale Pinterest i deres marketingmails, der blev sendt ud til mere end 6 millioner månedsabonnenter. Disse e-mails indeholdt billeder fra populære pins og kraftige opfordringer, blandt andet til at følge Allrecipes på Pinterest og at gemme noget som en pin.

Pinterest målrettede markedsføring havde en markant virkning på engagementet og gav flere besøg hos Allrecipes. På mindre en uge efter udgivelsen af Scoop-nyhedsbrevet var antallet af klik til Allrecipes.com fra Pinterest steget 400 %, gemte pins og synes om-tilkendegivelser af de viste billeder var steget mere end 300 %, mens udbredelsen var vokset med 200 %.

Udvikling af et fællesskab med Allrecipes Allstars

En aktiv gruppe ved navn Allrecipes Allstars har bidraget til Allrecipes’ fremgang i løbet af årene. Allstars skaber flot indhold, opmuntrer til deling og hjælper med at udvikle fællesskabet på Allrecipes. Som en anerkendelse af Allstars-gruppens indflydelse og som et middel til at gøre dem bekendt med Pinterest afholdt Allrecipes særlige sessioner for gruppen for at fortælle dem om og gøre dem begejstrede for Allrecipes på Pinterest. Allrecipes vidste, at hvis Allstars blev begejstret, ville andre følge efter.

"Vi var opsat på at fortsætte væksten og vidste, at vi var nødt til at få denne indflydelsesrige gruppe i spil på Pinterest. Kursusforløbet var en stor succes. De blev begejstrede og udvekslede erfaringer med hinanden. Sådan ser kæden ud: Pinterest inspirerede os. Vi inspirerede dem, og de inspirerer hinanden".

Hvad fungerer

Tip fra Allrecipes:

  • Få besøgende tilbage til dit website med Gem-knappen
  • Brug e-mailmarketing til at øge antallet af pins
  • Få de indflydelsesrige personer i dit fællesskab på Pinterest lige fra starten
Detaljer

Mål
Kendskab til brand
Trafik

Brancher
Medie

Anvendte produkter
Gem-knap