Tak, fordi du bruger Pinterest!
Dette tillæg ("tillæg") til Pinterests vilkår for brug for virksomheder ("vilkår for virksomheder") sammen med vilkårene for virksomheder styrer din adgang til og brug af "handelsplatformen" – et Pinterest-produkt, som: (i) gør dig i stand til at give Pinterest oplysninger om produkter, du har sat til salg ("butiksdata"), og (ii) gør Pinterest i stand til at give sine brugere mulighed for at købe produkter fra dig blandt Pinterest-produkterne. Bortset fra hvor andet er angivet i dette tillæg, er alle definerede begreber i dette tillæg som beskrevet i vilkårene for virksomheder.
Pinterest giver dig en begrænset, ikke-eksklusiv licens, der ikke kan overdrages, og som kan tilbagekaldes, til at bruge handelsplatformen. Pinterest kan efter eget ubetingede skøn aktivere købsfunktionaliteten for dine produkter.
Alle butiksdata anses for at være "brugerindhold" i henhold til vilkårene for virksomheder og underlagt den licens, der gælder for brugerindhold, samt de øvrige betingelser i vilkår for virksomheder. Du står inde for og garanterer, at de butiksdata, du oplyser, er korrekte og rettidige.
b. Du er indforstået med at give Pinterest-brugere, som foretager køb hos dig via handelsplatformen, samme kundesupport, refusionspolitikker og andre købertjenester, -beskyttelse eller -rettigheder, som købere af produkter på din(e) egen/egne side(r) eller applikationer får. Du er eneansvarlig for at ekspedere køb foretaget via handelsplatformen og al kundesupport samt forespørgsler forbundet med sådanne køb. Du er indforstået med at ekspedere køb foretaget gennem handelsplatformen på samme måde (dvs. med samme hastighed, omhu osv.), som du ekspederer køb af produkter via din(e) egen(egne) side(r) eller applikationer.
c. Du er indforstået med, at du omgående skal underrette Pinterest på commerce.order.error@pinterest.com, hvis du oplever problemer, der har negativ indvirkning på mere end 2 % af uekspederede indkøbsordrer modtaget gennem handelsplatformen.
d. Pinterest meddeler dig om eventuelle ændringer af handelsplatformen, som kræver, at du implementerer ændringer af din integration med handelsplatformen. Du har 30 dage fra meddelelsesdatoen (medmindre andet er aftalt skriftligt mellem parterne) til at implementere ændringerne.
e. Hvis en ændring af handelsplatformen er nødvendig med henblik på (i) at korrigere en væsentlig fejl i handelsplatformen, som opleves af Pinterest-brugere, (ii) at beskytte offentlighedens, enhver persons eller Pinterests sikkerhed, rettigheder eller ejendom, (iii) at registrere, forhindre eller på anden vis tackle svindel eller sikkerhedsproblemer eller (iv) at overholde enhver lov eller forordning, er du indforstået med, at du skal implementere ændringerne inden for 7 dage efter meddelelse herom fra Pinterest, og at Pinterest omgående kan suspendere din adgang til handelsplatformen, indtil problemet, som nødvendiggør ændringen af handelsplatformen, er løst. Uagtet det forudgående vil Pinterest med rimelighed bestræbe sig på at meddele dig herom enten umiddelbart før eller umiddelbart efter en sådan suspendering af adgang til handelsplatformen.
a. Du overholder Pinterests handelspolitikker, politik om acceptabel brug, annonceringsstandarder og retningslinjer for brandanvendelse, som til enhver tid kan opdateres efter Pinterests eget skøn.
b. Du overholder gældende sikkerhedsregler for betalingskortbranchen ("PCI") og underretter Pinterest og betalingsbehandlingstjenesterne angivet i afsnit 6 i dette tillæg i tilfælde af, at status for din PCI-overholdelse ændrer sig. Pinterest og dennes partnere kan suspendere eller opsige din licens til handelsplatformen, hvis vi ikke længere mener, at du overholder PCI-kravene.
c. Du er indforstået med, at alle data indsamlet af Pinterest fra dennes brugere (herunder dig) er underlagt Pinterests persondatapolitik. Du forstår og er indforstået med, at vi gennem vores partnerskab med Shopify kan indsamle data om køb foretaget af Pinterest-brugere hos dig, og at sådanne data er underlagt Pinterests persondatapolitik.
d. Du er indforstået med, at Shopify har ret til at dele overordnede kontooplysninger om din Shopify-konto med Pinterest, såsom oplysninger om din brug af Shopify-platformen og finansielle målinger, som kan omfatte tilbageførselsoplysninger, refusionssats og transaktionsvolumen på Shopify-platformen. Pinterest bruger udelukkende sådanne oplysninger til at optimere driften mellem Shopify- og Pinterest-platformene. Pinterest bruger ikke disse oplysninger til andre formål, end de som er angivet i dette afsnit 3(d), og deler ikke sådanne oplysninger med tredjeparter. Når du opsiger din konto eller fjernes fra handelsplatformen, sletter Pinterest disse oplysninger inden for en rimelig tidsperiode.
e. Hvis du indsamler data (herunder persondata) fra slutbrugere, som anvendes med handelsplatformen, skal du tydeligt meddele hver slutbruger herom og indhente samtykke, hvor lovgivningen kræver det, fra hver slutbruger til indsamling, deling og anvendelse af de pågældende data af dig og Pinterest. Hvis du bruger Pinterest-teknologi, der gemmer og tilgår cookies eller andre oplysninger på en slutbrugers enhed, skal du tydeligt meddele slutbrugeren herom og indhente slutbrugerens tilladelse til aktiviteten, hvis lovgivningen kræver det.
Handelsplatformen stilles gratis til rådighed for dig, men Pinterest forbeholder sig dog retten til i fremtiden at opkræve gebyrer for handelsplatformen. For at undgå tvivl, hvis du deltager i Pinterests promovering af produkter ("annoncer"), er din brug af annoncer, herunder eventuelle gebyrer for annoncer, underlagt enhver annonceaftale mellem dig og Pinterest.
Hver part offentliggør ikke den anden parts fortrolige oplysninger over for andre tredjeparter og offentliggør kun den anden parts fortrolige oplysninger over for medarbejdere, repræsentanter og underleverandører, som har brug for sådanne fortrolige oplysninger for at kunne opfylde deres forpligtelser i henhold til dette tillæg, men kun hvis medarbejderen, repræsentanten eller underleverandøren har erklæret sig indforstået med fortrolighedsbegrænsninger, der som minimum beskytter de fortrolige oplysninger i samme grad som begrænsningerne i dette tillæg. Modtageren er ikke begrænset i at offentliggøre fortrolige oplysninger i det omfang, loven kræver det, men skal ved rimelig indsats give den anden part forhåndsmeddelelse om den nødvendige offentliggørelse. Modtageren skal beskytte den anden parts fortrolige oplysninger med samme omhu, som denne udøver i forhold til egne fortrolige oplysninger, og under alle omstændinger som minimum med almindelig omhu.
"Fortrolige oplysninger" betyder oplysninger, der er offentliggjort af én part over for den anden part i henhold til dette tillæg, og som er markeret som fortrolige, eller som normalt ville blive anset for at være fortrolige under omstændighederne, og omfatter vilkårene i dette tillæg, ikke-offentlige aspekter af handelsplatformen, som er gjort tilgængelige for dig, resultaterne af og præstationerne forbundet med din brug af handelsplatformen og eventuel feedback mellem dig og Pinterest i relation til handelsplatformen. Fortrolige oplysninger omfatter ikke oplysninger, der (i) nu eller herefter bliver almen viden eller tilgængelige for offentligheden, hvor dette ikke skyldes modtagerens handling eller udeladelse; (ii) var kendt af modtageren uden begrænsninger for brug eller offentliggørelse forud for modtagelse af sådanne oplysninger fra kilden til disse, (iii) er retmæssigt anskaffet af modtageren fra en tredjepart, som har retten til at offentliggøre dem, og som afgiver dem uden begrænsninger for brug eller offentliggørelse, eller (iv) er uafhængigt udviklet af modtageren.
a. Du er indforstået med at skadesløsholde og friholde Pinterest for ethvert krav, herunder rimelige advokatsalærer, fremsat af en tredjepart i forbindelse med: (i) ethvert brud på datasikkerheden eller sikkerhedsbrud i forbindelse med din anvendelse af data, som du indsamler fra handelsplatformen, (ii) din manglende overholdelse af ethvert gældende PCI-overholdelseskrav eller (iii) på anden vis forbundet med din adgang til eller anvendelse af handelsplatformen.
b. Pinterest anvender Stripe Inc. ("Stripe") og Braintree, en afdeling i Paypal, Inc. ("Braintree"), til serviceydelser i forbindelse med betalingsbehandling (også selvom du ikke benytter Stripe Connect eller Braintree). Hvis du modtager kreditkortbetalingsdata fra Stripe eller Braintree i forbindelse med handelsplatformen (dataene, "kreditkortdata"), er du indforstået med at skadesløsholde og friholde, som det er relevant, Stripe, Braintree og deres respektive tilknyttede virksomheder, ledende medarbejdere, bestyrelsesmedlemmer og medarbejdere, for alle krav, søgsmål, sager eller retssager, herunder rimelige advokatsalærer, fremsat af en tredjepart, i det omfang dette skyldes din anvendelse eller din anviste betalingsbehandlers anvendelse af sådanne kreditkortdata.
a. Løbetid. Dette tillægs løbetid begynder, når du accepterer tillægget, og fortsætter indtil det opsiges i henhold til dette afsnit 7. Under løbetiden kan begge parter opsige dette tillæg af en hvilken som helst årsag ved skriftlig meddelelse herom til den anden part.
b. Fortsat gyldighed. De følgende afsnit gælder fortsat efter udløb eller opsigelse af dette tillæg: 2(a), 2(b), 3(c), 5, 6, 7(b) og 8. Opsigelse af dette tillæg opsiger ikke (i) enhver anden aftale mellem dig og Pinterest, herunder vilkår for virksomheder eller enhver anden annonceaftale, eller (ii) licenstildelingen til at bruge butiksdata i henhold til vilkårene for virksomheder.
a. Forhold mellem vilkår. I tilfælde af en konflikt mellem dette tillæg og vilkårene for virksomheder gælder vilkårene for virksomheder.
b. Tredjepartsmodtagere. Alle parter er indforståede med, at Stripe og Braintree er og hermed udtrykkeligt udpeges som tredjepartsmodtagere i afsnit 3(b) og 6(b) i dette tillæg med ubegrænsede fuldbyrdelsesrettigheder.
c. Pinterest kan til enhver tid ændre dette tillæg. Det ændrede tillæg offentliggøres her, finder ikke anvendelse med tilbagevirkende kraft og træder i kraft 7 dage efter offentliggørelse, undtagen ved ændringer, der foretages af juridiske årsager og dermed træder i kraft omgående. Hvis du fortsætter med at tilgå eller benytte handelsplatformen, efter at ændringer er trådt i kraft, erklærer du dig indforstået med at være underlagt det ændrede tillæg. Hvis du ikke er indforstået med de nye vilkår, skal du ophøre med at benytte handelsplatformen.
Senest opdateret: 4. oktober 2016