Opret pins, der gør engagementet større

En vejledning i, hvordan du bruger Pinterest til at nå dine forretningsmæssige mål

På Pinterest kan du markedsføre dine produkter på en effektiv måde og nå ud til en meget motiveret målgruppe. Du kommer i gang ved at oprette flotte pins, der er skræddersyet til dine forretningsmæssige mål.

Denne vejledning i fire dele indeholder også tip til, hvordan du opretter pins, der kan: give mere trafik, udbrede kendskabet til dit brand og øge salget.

Brug et fokusbillede

Pins, der fokuserer på et enkelt produkt, får flere til at se dem i fuld størrelse og gemme dem. Det fungerer også godt, hvis du viser dit produkt i naturlige omgivelser, f.eks. en lampe i en dagligstue. Sørg for, at alle dine billeder er i høj kvalitet og høj opløsning.

Brug lodret billedformat

Pins opstilles i kolonner, så lodrette pins fylder mere og har tendens til at skille sig mere ud. Pas på, du ikke gør dine pins for lange, så de bliver skåret af. Det ideelle formatforhold for en pin er 2:3 (600 px bred x 900 px høj).

Brug detaljerede pins til at vise mere

Folk elsker informative pins. Med detaljerede pins kan du give flere detaljer ved at placere vigtige oplysninger, f.eks. produktets pris og lagerstatus, direkte på pinnen. Suppler de ekstra detaljer med en inspirerende eller nyttig beskrivelse af pinnen.

Vis dem, hvordan de gør det

Folk sætter pris på oplysninger, som får dem til at handle ud fra en idé. Folk elsker lister og instruktioner, fordi de gør tingene mere overskuelige . En trinvis vejledning eller en udførlig beskrivelse af en fremgangsmåde kan tilskynde folk til at prøve din idé.

Overvej indlejret tekst for at fremhæve noget

Brug kun overlejret tekst, når billedet i sig selv ikke giver nok sammenhæng. I dette eksempel er den indlejrede tekst essentiel for pinnens idé.

Er du klar til at gå i gang?

Der er ingen grund til at bruge et tip hver gang – du har mange muligheder! Prøv et par forskellige indgangsvinkler og se, hvad der fungerer bedst.