Opret pins, der udbreder kendskabet til brandet

En vejledning i, hvordan du bruger Pinterest til at nå dine forretningsmæssige mål

På Pinterest kan du markedsføre dine produkter på en effektiv måde og nå ud til en meget motiveret målgruppe. Du kommer i gang ved at oprette flotte pins, der er skræddersyet til dine forretningsmæssige mål.

Denne vejledning i fire dele har også tip til, hvordan du opretter pins, der kan:  give mere trafik, gøre engagementet større og skabe mere salg.

Brug overbevisende billeder

Pinterest er en visuel platform, så det er vigtigt at bruge billeder, der skiller sig ud og siger noget om, hvad du har at tilbyde. Brug billeder i høj kvalitet og med høj opløsning. Livsstilsbilleder fanger ofte opmærksomheden mere effektivt end almindelige produktbilleder. Hold dig langt væk fra billeder i dårlig kvalitet og overfyldte billeder.

Anvend detaljerede beskrivelser

Når nogen klikker for at se en pin i fuld størrelse, ser de også din beskrivelse. En god beskrivelse kan gøre din idé mere overbevisende og handlingsrettet. Nævn det, der er mest spændende ved din pin, og antyd, at folk kan se mere på dit website. En kraftig opfordring til handling, f.eks. "køb", "gør", "find" eller "køb nu", vil tilskynde folk til at tage det næste skridt.

Læg vægt på det nye

Folk elsker at finde nye idéer på Pinterest. Hvis noget er nyt eller innovativt, så sørg for at fremhæve det for at gøre folk begejstrede for dine idéer.

Brug lodret billedformat

Pins opstilles i kolonner, så lodrette pins fylder mere og har tendens til at skille sig mere ud. Pas på, du ikke gør dine pins for lange, så de bliver skåret af. Det ideelle formatforhold for en pin er 2:3 (600 px bred x 900 px høj).

Brug smagfuld branding

Dit brand står for noget, så find ud af, hvordan du indarbejder det i din pin. Smagfuld branding giver et indtryk af troværdighed og hjælper folk med at forstå, hvad dit brand handler om.

Det er bedst at inkludere dit produkt eller produktpakken på billedet, men nogle gange må du bruge et vandmærkelogo i stedet.

Overdriv ikke din branding! Du kan enten bruge et produktfoto eller et logo, men brug aldrig begge dele på samme Pin.

Overvej indlejret tekst for at fremhæve noget

Brug kun overlejret tekst, når billedet i sig selv ikke giver nok sammenhæng. Et billede af en madret bliver for eksempel sat ind i en bedre sammenhæng, når du tilføjer portionsstørrelsen.

Er du klar til at gå i gang?

Der er ingen grund til at bruge et tip hver gang – du har mange muligheder! Prøv et par forskellige indgangsvinkler og se, hvad der fungerer bedst.