kreative bedste fremgangsmåder

De bedste pins er inspirerende og brugbare. De fanger folks opmærksomhed og får dem til at ville lære mere. Vi har lavet masser af undersøgelser for at se, hvad der gør visse pins bedre end andre. Og selvom der ikke er nogen magisk formel, kan visse kreative elementer virkelig påvirke din pins præstation. Følg disse kreative bedste fremgangemåder for at sikre, at dine pins er smukke, engagerende og effektive.

Fem vigtige tips

1. Brug et iøjnefaldende, vertikalt billede 
Pinterest handler om det visuelle. Brug billeder af høj kvalitet, der vil skille sig ud i folks feeds. Da pins er organiseret i kolonner, fungerer vertikale billeder bedst. Vi anbefaler at bruge et vertikalt billedforhold på 2:3. Der er ingen rigtig størrelse til pins, men husk, at længere pins måske bliver beskåret. 

2. Vis hvordan du bruger dit produkt eller din tjeneste
Folk bruger pins til at træffe beslutninger i deres liv. Så dine billeder skal hjælpe folk med at forstå, hvorfor dit produkt eller din idé er det rette for dem. Vælg billeder, der viser sammenhæng og bringer dit emne til live. Vis hvordan man kan bruge dit produkt, prøve dit projekt mv.  

3. Sæt dit produkt eller din tjeneste i fokus  
Vælg billeder, hvor dit produkt eller din tjeneste er foran og i midten. Undgå abstrakte billeder eller livsstilsbilleder, der ikke er specifikke for dit brand.   

4. Brug dit logo
Sæt dit logo på hver pin, men hold det stilrent. Vi anbefaler ikke at sætte dit logo i nederste højre hjørne, da det bliver dækket af produktikoner, når folk ser din pin i deres feeds.

5. Tilføj tekst for at forstærke dit budskab
Tekst får dine pins til at skille sig ud, tilføjer sammenhæng og hjælper dig med at fortælle en bedre historie. Husk, at de fleste bruger Pinterest på mobile enheder, så hold din tekst enkel og kortfattet.  

Pinterest-format på mobil

Optimer til dine marketingmål

Når du opretter annoncer på Pinterest, skal du altid have dit mål i tankerne. Dine pins kan måske se og føles anderledes, uanset om du forsøger at øge salget, opbygge engagement eller nå et andet mål. 

Dette næste sæt tips hjælper dig med at tilpasse dine pins til forskellige slags marketingmål. Indsigterne kommer fra en undersøgelse  blandt mere end 21.000 sponsorerede pins fra 2.000 kampagner.* Vi har målt hver pin på tværs af 25 kreative egenskaber for at se, hvilke der giver den bedste præstation—og vi giver vores viden videre til dig. 

Opbyg kendskab til brandet

Tilpas dit indhold til livets, sæsonbestemte eller hverdagens øjeblikke
Livets og sæsonbestemte øjeblikke gør din kreativitet relevant og relaterbar. I vores undersøgelse fik pins, der refererede til sæsonbestemte øjeblikke eller specielle lejligheder, 10x mere opmærksomhed.1

Fremhæv de unikke egenskaber
Sørg for at fortælle folk, at du har noget særligt at dele. For eksempel fik pins med "nyhed" i teksten 9x mere opmærksomhed.1  

Brug pin-beskrivelsen til at tilføje kontekst og styrke din branding
Beskrivelsesfeltet hjælper dig med at give mere kontekst og flere detaljer. Det hjælper at skrive de vigtigste oplysninger først: I vores undersøgelse fik pins med et brand i første linje i beskrivelsesfeltet dobbelt så meget opmærksomhed.1

Se flere tips til at skabe bevidsthed om dit brand på Pinterest.

Øg salget på nettet

Skab handling ud fra din tekst  
Tekst hjælper folk med at beslutte, om de skal klikke på dine pins. Hold teksten tydelig og med en stærk opfordring til handling. Pins med opfordringer til handling i teksten øgede salget med 6 %.2  

Tilpas dit indhold til livets, sæsonbestemte eller hverdagens øjeblikke
Gør dine annoncer mere relevante ved at vise sæsonindhold, fremhæve livets små øjeblikke eller vise, hvordan dit produkt passer ind i hverdagen. Pins med indhold om disse typer af øjeblikke øgede salget på nettet med 22 %.2  

Brug beskrivelsen til at tilføje detaljer
Din pin-beskrivelse er det perfekte sted at give potentielle kunder flere oplysninger. I vores undersøgelse øgede pins med prisoplysninger i beskrivelsesfeltet salget på nettet med 28 %.2 

Skab sammenhæng mellem pins og deres destinationssider
Det skal føles som en kontinuerlig oplevelse, når folk går fra din pin til destinationssiden. Sammenhæng forbedrer præstationen: I vores undersøgelse øgede pins, der førte til destinationssider med lignende billeder, salget på nettet med 13 %.2

Læs mere om at øge dit salg på nettet med Pinterest.

Øg salget offline

Hjælp folk med at forestille sig dit produkt i deres liv  
Handlingsfyldte billeder hjælper folk med at beslutte, om din pin passer til dem. Pins, der viste nogen bruge et produkt eller en tjeneste, var 67 % mere tilbøjelige til at skabe salg på nettet.3

Sæt fokus på dit produkt
Placér dit produkt foran og i midten. I vores undersøgelse var kampagner med klare produktplacering 20 % mere tilbøjelige til at skabe salg på nettet.3

Find flere tips i vores vejledning til offline-salg.

Brug flere billeder i e-mails

Hjælp folk med at forestille sig dit produkt i deres liv  
Gør det let for folk at forestille sig, hvordan dit produkt, din tjeneste eller din idé ville passe ind i deres liv. Pins, der viste, at en person bar eller brugte et annonceret produkt, øgede e-mailkonverteringsraten med 25 %.2  

Brug tekst til at tilføje flere detaljer
Din tekst skal fortælle folk, hvorfor de vil få gavn af at abonnere på dit nyhedsbrev. For eksempel øgede pins, der promoverede et særligt udsalg eller tilbud, e-mailkonverteringsraten med 61 %.2  

Brug pin-beskrivelsen til at tilføje kontekst og styrke din branding
Skriv en overbevisende beskrivelse, der fortæller folk mere om dit brand. Det hjælper også med at forstærke visheden om, at det er dig, der har udgivet disse pins. Pin-beskrivelser, der omfattede et brand i første linje, øgede e-mailkonverteringsraten med 54 %.2

Husk at opfordre til handling i beskrivelsen
Pins med klare og brugbare budskaber klarer sig bedre. Vi så en 70 % højere e-mailkonverteringsrate ved pin-beskrivelser, der indeholdt udtryk som "tilmeld", "abonner" eller "læs mere".2

Bliv en succes

Lær de generelle bedste fremgangsmåder til at gemme indhold på Pinterest, udbygge din profil og få følgere.

Planlæg din kreative strategi

Lær, hvordan du vælger de rigtige billeder til dine pins. 

*Alle præstationsstatistikker på denne side stammer fra vores undersøgelser, som er udført af tredjepartspartnere. Indsigterne repræsenterer specifikke undersøgelsesresultater og er ikke præstationsgarantier. For at udvikle disse anbefalinger undersøgte vores tredjepartspartnere 21.000 sponsorerede pins på tværs af 2.000 kampagner, 9 brancher og 25 forskellige kreative egenskaber. Deres analyse identificerede de bedst præsterende kreative egenskaber på tværs af vigtige forretningsmål

1. Millward Brown, kreativ metaanalyse, maj 2018
2. Pinterest, OCL kreativ metaanalyse, maj 2018
3. ODC, kreativ analyse af bedste fremgangsmåder, maj 2018